Sociale cykelskulpturer på Roskilde Festival

Med de sociale cykelskulpturer deltager Råderum på Roskilde Festival med en kunstnerisk, legende og bæredygtigt skulptur på tre hjul. Friske festivalkroppe kan træde i pedalerne, trætte ben kan slippe for at slæbe bagage og alle får gratis opmærksomhed med i farten.

Råderum, Roskilde Festival    Råderum, Roskilde Festival    Råderum, Roskilde Festival    Råderum, Roskilde Festival    Råderum, Roskilde Festival    Råderum, Roskilde Festival

Vi inviterer festivalfolket ud på en sjov og kreativ cykeltur, hvor der er risiko for at få nye venner, tilråb og undrende blikke undervejs. Festivaldeltagerne får nu et alternativ til at slæbe sovepose og telt fra toget hen til lejren – Råderum giver et lift! Råderum har skabt tre nye sociale cykelskulpturer specifikt til Roskilde Festival. Festivalen er et unikt sted for fællesskaber, musik og kreativitet, og en cykeltur på festivalen er meget mere end en cykeltur…

Cyklerne er bygget af genbrugte postcykler, og er blevet til som et projekt for eleverne på linjen for kreativt cykeldesign på Produktionsskolen Fabrikken i Tårnby.

Projektet er støttet af Green Footsteps LAB og Bicycle Innovation Lab. En af de tre sociale cykelskulpturer bliver en del cykelbiblioteket i Bicycle Innovation Lab på Amager, hvor man kan låne den. De to andre cykler bliver en del af Green Footsteps LAB.

For mere information om projektet, interviews eller pressefotos kontakt Kirstine Schiess Højmose: kirstine@raaderum.com / 25330082 eller Berit Kingod: berit.kingod@gmail.com / 30313244.

Se pressemeddelelse her: PM Råderum på Roskilde Festival 2012

 

Bicycle Innovation Lab: bicycleinnovationlab.dk

Produktionsskolen Fabrikken: fabrikken.nu.

Roskilde Festival: roskilde-festival.dk