KNUDEN – kunstcontainerkollektiv i Ørestaden

Råderum er blevet inviteret af Ørestad Nord Gruppen til at deltage i etableringen af et midlertidigt kunstnerfællesskab i containerkollektivet ved Københavns Universitet over sommeren 2010. Her vil Råderum igangsætte kunstprojekter, der forankres lokalt i området omkring universitetet. Råderum samarbejder med de andre kunstnergrupper (Büro Detours, givrum.nu og Wood Works/Urban Breakfast) i området – tilsammen hedder containkollektivet nu KNUDen.

Råderum vil her skabe tre konkrete kunstprojekter i det offentlige rum i dialog med brugergrupperne i Ørestad Nord – Guerilla Gardening er det første projekt. Herefter vil Råderum, blandt andet sammen med den spanske arkitekt og aktivist Santiago Cerugida, i september lave bygge-workshops med rester fra byens rum og det gamle KUA for at skabe nye kunstneriske lege- og bevægelsesarealer i Ørestaden.

– Ørestad, gør din bydel spiselig

d. 20. Juni kl 11.00

D. 20. juni  inviterer Råderum – mobilt kontor for samtidskunst alle med en haveaktivist  i maven til at indtage Ørestaden med spade og skovl.

Guerilla Gardening er et verdensomspændende netværk, hvor celler indtager byens efterladte rum med beplantning. Råderum tager nu initiativ til en dansk celle, der skal give området omkring Københavns Universitet og DR-byen en kærlig hånd og et par grønne fingre. Konceptet er, at alle planter skal kunne spises og dermed komme beboerne i området til gode, samtidig med at det ser smukt og sjovt ud – karse, citronmelisse, ærteplanter mm.

Alle er velkomne til at deltage i Guerilla Gardening.

Tid: Søndag d. 20. Juni kl 11

Mødested: KNUDen, ved Fakultets Biblioteket mellem nye og gamle KUA.

Læs mere om Ørestad Nord Gruppen på www.orestadnordgruppen.dk