#VærkDinVerden

IMG_4045Værk af Tanja Nellemann Poulsen

#VærkDinVerden er en landsdækkende kunstkampagne, der skal sætte gang i en åben samtale om, hvordan kunst i det offentlige rum påvirker os. Med kampagnen overdrager vi fortællingen om kunstens effekt til kunstens modtagere, og giver dem redskaber til at dele deres kunstoplevelser med hinanden på tværs af ståsted. #VærkDinVerden finder sted på sociale medier og syv steder i Danmark, hvor værker er en del af menneskers hverdag. Det sker i november 2018. 

#VærkDinVerden hacker kampagnen som kunstrum for at invitere kunstens ‘brugere’ ind til en mangfoldig samtale om den offentlige kunst betydning i dag. For at sætte skub i samtalen og booste deltagelsen vil 8 samtidskunstnere i løbet af 2018 gå i dialog med syv særligt udvalgte steder i Danmark, hvor kunst og hverdagsliv går hånd i hånd, nemlig en skole, et hospital, et boligområde, en park, en station, en større provinsby og en lille landsby. Sammen med stedets brugere vil hver kunstner skabe nyt kampagne-indhold, der aktiverer, fortolker og viderebringer brugernes personlige fortællinger om kunsten på deres sted. Kampagne-indholdet vises ude på stederne og på sociale medier i november 2018 for at ‘reklamere’ for den offentlige kunsts mange slags effekter og for at fortsætte samtalen i nye sammenhænge. Intentionen er at indsamle så mange forskellige fortællinger om værkers virkninger som muligt, og dermed tegne et mangfoldigt portræt af den offentlige kunsts betydning i dag. Præmissen for #VærkDinVerden er at kunstoplevelsens værdi er umålelig, men afhænger af situation, sted og synsvinkel. #VærkDin Verden er en udstilling i udvidet forstand og et kuratorisk eksperiment, der bruger kunst som redskab til at gøre kunst i det offentlige rum til et vigtigt fælles anliggende. Kampagnen skaber en fælles og åben ramme med plads til alles kunsthistorier, og lader fortællingen om kunstens betydning forme sig selv undervejs. De deltagende kunstnere er Christian Elovara Dinesen, Kristoffer Akselbo, Within Walls, Lars Arrhenius, Jacob Tækker, Tanja Nellemann Poulsen og Charlotte Haslund-Christensen. De syv steder er Frederiksbjerg Skole i Aarhus, Superkilen i København, Vallensbæk Station, Sygehus Sønderjylland i Aabenraa, boligområdet Gersagerparken i Greve, Ringe på Fyn og Skulpturlandsby Selde.

#VærkDinVerden er udviklet og kurateres af Råderum og foregår i samarbejde med Urgent.Agency, ARoS Public, DIAS Kunsthal, Skulpturlandsby Selde og Cph Art Week.

Projektet realiseres med støtte fra Bikubenfonden og Statens Kunstfond.

STEDERNE

Århus.beskråret.skole.presse.foto_råderum
Foto: Råderum

Frederiksbjerg Skole i Aarhus
Rose Ekens udsmykning til Frederiksbjerg Skole i Aarhus består af i alt 15 værker eller værkgrupper som henvender sig skolens forskelligartede funktioner og brugere, der aldersmæssigt spænder fra børnehaven til aftenskoleundervisning. Værkerne er fordelt i hele bygningen og spænder fra meget små og ’hemmelige’ miniature værker, som er bygget ind i væggene til bemalede bronzeværker og store vægmalerier. Det overordnede tema i Rose Ekens række af værker til Frederiksbjerg byggeriet er ’hverdagens ting og steder’. Værkerne refererer til børn og voksnes hverdag, og de konkrete motiver er de familiære objekter, brugsgenstande og rum, som vi alle er omgivet af i vores daglige liv. Værkerne reproducerer og geniscenesætter det velkendte i en skævvreden udgave, hvor materialer, skala og proportioner er ændret. Ekens æstetiske udtryk er præget af en bevidst ’barnlighed’, der udfordrer objekternes oprindelige funktionelle dimension til fordel for en mere social, fantasifuld, legende og ukonventionel brug, der både sætter kroppen, tankerne og fællesskabet i bevægelse. På skolen bruges udsmykningen blandt andet som legeredskaber, inspirationselement til nye samtaler i hverdagen og som stedsmarkør og identitetsskabende element for skolens elever og ansatte.

 

Vallensbæk.Beskrået.pressefoto.foto_Kim Matthäi Leland
Foto: Kim Matthäi Leland

Vallensbæk Station 
DIAS er et kunstrum der er en del af Vallensbæk Station. Med skiftende digitale udstillinger og interventioner i og omkring togstationen er visionen at gøre kunstoplevelsen til en integreret del af menneskers hverdag og skabe et rum der inviterer til eftertanke, nysgerrighed og forundring på et sted, hvor vi ikke forventer at møde kunst. Togstationen er et typisk transit-sted, hvor mennesker opholder sig med det væsentligste formål at komme videre – og væk. Det er i sin essens et anti-opholdssted, men ved at gøre kunstoplevelsen til en del af stedet udfordres vores vante adfærdsmønstre og den måde vi bruger og tænker det offentligt rum på. DIAS ambition er at gentænke forholdet mellem kunst og virkelighed og på den måde vise, at samtidskunst er en ressource, som kan bruges i dagligdagen. DIAS er verdens første kunsthal for digital kunst i det offentlige rum i Norden og har eksisteret siden 2014.

 

aabenraa.Beskåret.presse.foto_Råderum
Foto: Råderum

Sygehus Sønderjylland
Når man træder ind i velkomsthallen på Sygehus Sønderjylland i Aabenraa byder lokale borgere og hospitalspersonale én velkommen. Billedkunstneren Ane Mette Ruge har nemlig beklædt alle aulaens betonsøjler med store portrætter i forskelligfarvet linoleum. Et bredt udvalg den sønderjyske befolkning er repræsenteret, så både børn, ældre og gravide kan føle sig genkendt på stedet.  I fællesskab bærer de lokale bygningen som et symbol på det offentlige hospitals demokratiske grundvilkår. Farverne er varme og uanset hvor i rummet man er, er man aldrig rigtig alene. Kunstneren har forsøgt at komme patienter, pårørende og personale venligt i møde ved at skabe en gæstfri rumlig ramme og en atmosfære af nærvær og ro.

 

Greve.Beskrået.HjertemiX tunneludsmykning Karoline H Larsen og Helle Hove. Foto_Thomas Arnbo
Foto: Thomas Arnbo

Gersagerparken, Greve
Interaktiv udsmykning af tunnelen af billedkunstner Karoline H Larsen & designer Helle Hove. 2016. Værket “HjerteMix” er skabt på baggrund af en længere proces med samtaler med beboerne i området og medarbejdere i Greve Kommune. Værket anvender tunnelens mørke til at skabe forskellige lyseffekter og inkorporerer et interaktivt element, hvor lyset ‘imødekommer’ den passerende ved at lyse vejen op via dynamiske farveskalaer, der aktiveres via knapper. Initiativet til projektet er kommet fra Greve Kommune fordi beboerne i området følte sig meget utrygge i tunnelen.
“HjerteMix” er realiseret med støtte fra Trygfonden.

 

Ringe.BeskråetFoto_Arkitekturbilleder.dkSandra GononFoto: Arkitekturbilleder.dk/Sandra Gonon

Ringe 
Ved Ringe Sø ligger ”Termini”, i daglig tale kaldet ’kunstbænken’. Det er en 55 meter lang, markant skulpturel bænk og socialt byrum udført af Poul Ingemann i 2015. Værket er placeret på et mindre parkareal langs søen og udført i massiv, hvid beton i en kombination af bløde og hårde former med hint til klassisk græsk arkitektur. Kunstbænken kan spottes hele næsten hele vejen rundt om søen og står visuelt i kontrast til de romantiske, grønne omgivelser. Værket fungerer som samlingssted, opholdsrum, legeplads og som byens stedsmarkør – næsten alle i Ringe kender kunstbænken! Før dets indvielse var ’Termini’ genstand for stor debat i lokalområdet. Var det den rigtige farve? Den rigtige placering? Den rigtige idé? Hvorfor egentlig? Kunstbænken skilte vandene, og skitserne blev flere gange justeret af kunstneren får at imødekomme borgernes kritik. I dag har stemningen forsonet sig, og spørgsmålet er nu, hvad har kunstbænken egentlig gjort ved Ringe?
Termini er støttet af Statens Kunstfond.

 

København.Beskåret.Presse.Superkilen.Foto_Torben EskerodFoto: Torben Eskerod

Superkilen, København
Superkilen er en urban park i København skabt i samarbejde mellem kunstnergruppen Superflex, arkitektfirmaet BIG og landskabsarkitekterne Topotek1 i 2012. Parken er indrettet med byrumsinventar fra mere end 50 lande i verden og inkluderer blandt andet legeredskaber, skilte, planter, skraldespande, kloakdæksler og et busstoppested. Superkilen er opdelt i tre zoner: Det Sorte Marked, Den Røde Plads og Den Grønne Park, der ligger i forlængelse af hinanden som en lang kile. Ideen bag parken er, at den skal afspejle den mangfoldige beboersammensætning der markerer københavnerkvarteret Ydre Nørrebro. En del af parkens inventar er valgt i en åben konkurrence, hvor alle har kunne indsende forslag. Vinderinventaret blev kåret af borgerrepræsentanter fra området og hentet hjem af vinderne sammen med Superflex. Superkilen har fået stor opmærksom fra den internationale presse, bloggere og rejse- og arkitekturmagasiner, der hylder stedet som ’must-see turist-spot’ og originalt byrum i verdensklasse. På den anden side har den fået kritik for at italesætte den borgerinddragende, demokratiske udvælgelsesproces i en grad, der ikke stemmer overens med virkeligheden. Men hvad foregår der egentlig i parken til hverdag? Hvordan påvirker Superkilen dagligdagen på Ydre Nørrebro for dem, der bor der? Og hvordan påvirker borgerne Superkilen? Den historie mangler stadig i dag, fem år efter indvielsen.
Superkilen er realiseret med støtte fra Real Dania og Københavns Kommune.

Skulpturlandsby Selde
Info på vej

 

KUNSTNERNE

CHC.portræt1.presse.foto_Helle Zebitz
Foto: Helle Zebitz lille
Charlotte Haslund-Christensen
Charlotte Haslund-Christensens kunstpraksis er drevet af en interesse for mennesker. Hun er optaget af, hvordan steder, omgivelser, fordomme og kulturer former os, og anvender kameraet som redskab til at afdække og opløse stereotype menneskeforestillinger. Haslund-Christensen arbejder med en undersøgende, antropologisk tilgang til virkeligheden, og med en nysgerrighed efter at blive klogere på mennesket inde bag facaden. Hendes værker tager ofte udgangspunkt i det nære, lokale og hverdagslige, der i hendes værker viser sig at have en større, global relevans og aktualitet. Kendetegnende for Haslund-Christensens praksis er en grundlæggende anderkendelse af, at det enkelte menneske rummer mere end det vi umiddelbart ser og tænker. Hun leger med billedmediernes mulighed for at give plads til de oversete eller ekskluderede historier.  Charlotte Haslund-Christensen (1963) er uddannet fra Fatamorgana i 1996 og ICP International Center of Photography – Documentary and Photojournalism i New York i 1997.

TN.portræt.foto_Tine Hvolby
Foto: Tine Hvolby
Tanja Nellemann Poulsen
Tanja Nellemann Poulsen arbejder i feltet mellem tekst, collage, skulptur, intervention og borgerinddragelse. Ord er et omdrejningspunkt i hendes kunstpraksis og fungerer som værktøj, kunstnerisk virkemiddel og undersøgelsesfelt. Drivkraften bag Nellemanns underfundige tekstværker er en nysgerrighed efter at nuancere mediernes virkelighedsbillede, og et ønske om at udfordre det kommercielle billedsprogs magt. Ved at fordreje og forskyde et udsagn eller et begreb forsøger hun at afdække, hvordan vores fælles vedtagne historie og måder at viderefortælle facts på, ikke er universelle, men konstrueret. Forståelsen af verden er subjektiv og kontekstafhængig. Nellemanns værker er sociale, politiske og stedsspecifikke. De skabes oftest henover tid i samspil og samtale med andre mennesker ’on-site’, ofte på steder, der er tilgængelige for mange mennesker. En typisk kunstnerisk strategi hos Nellemann er at ’hacke’ hverdagens rum, situationer og objekter for på den måde at intervenere direkte i virkeligheden og stille spørgsmålstegn ved måden vi indretter og opfører os på i det offentlige rum. Hun har blandt andet skabt værker på en roemark, på bannere, plakater, tøj, tallerkener, nedløbsrør, vimpler og fortove. Tanja Nellemann Poulsen (1971) uddannet fra Det Jyske Kunstakademi i 2001.

 

JT.beskåret.presse.Foto_?jpg
Foto: Christian Elovara Dinesen
Christian Elovara Dinesen
Christian Elovara Dinesen – info er på vej.

 

KA.Portræt.Foto_Kristoffer Akselbo
Foto: Kristoffer Akselbo
Kristoffer Akselbo
Kristoffer Akselbos praksis er brugerorienteret og kontekstorienteret. Hans værker bliver til via performative greb, der udspiller sig i mellem en ’online’ og fysisk virkelighed. Massemediernes kommunikations- og distributionspotentiale er både et værktøj og et undersøgelsesfelt i hans værker, der ofte foregår som en performativ forhandling mellem et billede og det rum, det indgår i. Et genkommende interessefelt hos Akselbo er spørgsmålet om, hvad der sker med et billede, en person eller en fortælling, når det overgår fra en fysisk til en digital virkelighed. Hvad er forholdet mellem kopi og original? Hvad sker der i cirkulationen af information og materiale, og i hvilken grad er kontekst med til at definere kunstens værdi? En yndet metode hos Akselbo er appropriation og fordrejning af populære kommunikationssystemer- og mediekanaler, som publikum motiveres til at anvende for på den måde at indgå i værket som en slags usynlige distributions-agenter. Ved at hacke publikums online distributionsmønstre og indlejre dem i værket stiller Akselbo spørgsmål ved kunstens, kunstnerens og publikums rollefordeling i den digitale reproduktions tidsalder.  Flere af Akselbos værker har andre kunstnere eller kunstværker som genstandsfelt. Kristoffer Akselbo (1974) er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2006

 

JT.presse.foto _ Sofie Edvard Nielsen
Foto: Sofie Edvard Nielsen
Jacob Tækker
Jacob Tækker  arbejder i feltet mellem video og performance, og bruger ofte sig selv som hovedfigur i et humoristisk, semisurreelt univers, hvor betydningen opstår i identifikationen med umiddelbart banale situationer eller handlinger. Karakteristisk for hans værker er, at de henvender sig meget direkte til modtageren ved at referere til en genkendelig – måske almenmenneskelig – hverdagserfaring, der binder os ubevidst sammen. Hans praksis er drevet af et forsøg på at finde ind til de usynlige strukturer i hverdagen, som vi normalt ikke lægger mærke til. Ofte opstår værkerne i dialog med den rumlige og menneskelige kontekst, hvori det indgår. For eksempel via publikums interaktion og deltagelse, eller ved at inddrage elementer udenom værket som symboler i fortællingen. Denne arbejdsmetode peger henimod en anden agenda hos Tækker, nemlig forsøget på at udfordre forholdet mellem kunst og virkelighed, og undersøge kunstnerens og kunstens rolle i samfundet. Hans værker kredser ofte om eksistentielle spørgsmål og paradokser i tilværelsen, som for eksempel, hvad det vil sige at være menneske og hvad definerer individets rolle i et fællesskab. Jacob Tækker (1977) er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2006 samt Gerrit Reitveld Academy, Amsterdam i 2003.

 

LA.portræt.foto_Lars Arrhenius
Foto: Lars Arrhenius

Lars Arrhenius
Lars Arrhenius skaber digitale piktogram- og animationsvideoer, der med underspillet humor og lurende alvor zoomer ind på hverdagens små og store hændelser. Menneskets monotome, forudsigelige dagligdagsrutiner karikeres i et enkelt billedsprog, og får almengyldig karakter via piktogrammets universelle symbolik. Hans værker spiller på identifikation i det nære og trivielle, og peger på vanskeligheden og konsekvenserne ved at bryde ud af en social orden – træde ved siden af, svømme mod strømmen og gøre noget andet end det, der ligger lige for og forventes i en given kontekst. Lars er optaget af, hvordan steder, miljøer og rumlige strukturer virker ind på menneskers adfærdsmønstre, følelser, sociale relationer og individ og samfund. Han har eksempelvis skabt en række animationsvideoer, hvor velkendte offentlige og private rum fungerer som ramme for ligeså genkendelige handlinger og situationer: (The Street, 2004), (Habitat, 2006), (The Big Store, 2008) og (Cuckoo Clock 2017).
Lars Arrhenius har desuden udgivet musik der blev nomineret til en Grammy, og redigeret og skrevet manuskript til børne-tv for SVT. Derudover har Arrhenius udført en række offentlige udsmykninger samt 4 brætspil. Lars Arrhenius (1966) er uddannet fra Kungliga Konsthögskolan i Stockholm i 1994 og fra Rijksakademie van Beeldende Kunsten i Amsterdam i 1996.


Within Walls

Within Walls er en arkitektduo, der arbejder med at formidle rumlige erfaringer og sanselige indtryk af det byggede miljø i et audiovisuelt sprog. Deres videopraksis befinder sig i feltet mellem kunst og arkitekturformidling, hvor abstraktion og ’hverdagsrealisme’ forenes i en blanding af rumlige projektioner, håndlavede scenografier, specialfremstillede rekvisitter og stop motion animationer. Deres videoer er poetiske, legende, forførende, undersøgende og forklarende på samme tid. I værket ”Arkitektur og Lindring” spilles på ideen om en ’æstetisk recept’, hvor kliniske termer anvendes metaforisk som formel på et rums helbredende kvaliteter. Kernen i deres metode er intentionen om at guide modtageren gennem en billedlig fortolkning af, hvordan omgivelser påvirker os – en visuel, sanselig forklaring på rums betydning for mennesker med rod i grundig research, interviews og eksisterende viden på feltet. Deres kunstvideoer har høstet international anerkendelse på film- og arkitekturfestivaler rundt om i verden, og deres seneste værk ‘The Sketch as Art’ blev vist under dette års Cannes Festival. Udover video arbejder Within Walls med at introducere deltagelse og involvering på nye måder i byggeriet for at forbedre kvaliteten og sætte spot på værdien af de rum, der omgiver os. Within Walls består af Christel Nisbeth og Moa Liew, som begge er uddannet fra Arkitektskolen i København i 2014.

 

 

 

BF_RGB

 

 

 

 

 Kunstfonden_LOGO_small_JPG