COPENHAGEN ART WEEK 2015

30755.670_502

Foto: Duften “Channel Mist” bortauktioneres. Foto: Jenny Selldén.

COPENHAGEN ART WEEK 2015

Råderum kuraterede i 2015 endnu engang Copenhagen Art Week. Under temaet SHARED SPACE satte Råderum og Copenhagen Art Week fokus på kunstrummet som et mødested, hvor nye samtaler og fællesskaber kan opstå.

Kunstens rum – om det er på museer, gallerier, kunsthaller, i det offentlige rum eller online – involverer altid en udveksling mellem kunstværk, afsender og modtager.

I forlængelse af årets tematik inviterede vi alle dele af kunstscenen i København til at åbne op for deres rum, bygge bro på tværs af institutioner og dele viden, erfaringer og inspiration. Alle aktører bidrog, som i de foregående år, med selvvalgte aktiviteter og events. Kunstugen lancerede endvidere sit eget program der fulgte fem spor; Infrastruktur, Nye Inputs, Refleksion, Professionelle Saloner og Sociale Medier.

Af højdepunkter fra kunstugen kan nævnes et kurateret kunstprogram spredt ud i den københavnske Metro, hvor man blandt andet kunne møde videoværker af Julie Nymann og en interaktiv lydperformance af Will Owen. Charlotte Bagger Brandt guidede publikum gennem kunstprogrammet og inviterede herved til uformel debat om hvad der kan ske når kunst møder offentlig transport.

Et andet højdepunkt fra kunstugen var en interagerende kanalrundfart faciliteret af Råderum i samarbejde med SMK, Chart Art Fair og Astrid Noacks Atelier. Turen på kanalerne bød på performances af blandt andre Jenny Gräf Sheppard, der undervejs skabte værket “Channel Mist” med vand fra havnen og hjælp fra deltagerne.

Copenhagen Art Week arrangeres af Kunsten.nu og fandt sted mellem d. 21 og 30 august 2015.

Se mere på www.copenhagenartweek.dk

 

30950.670_446

Foto: Fra den guidede tur i metroen, hvor Will Owen introducerede sit digitale og interaktive lydværk. Foto: Martin Kurt Hagelund

Sponsors: Coca Cola, Decathlon, Dontpayfull, Florida auto repair.