Vil du assistere på ny film-produktion af kunstfotograf Charlotte Haslund-Christensen?

februar 7th, 2018

IMG_0489

Kan du lide at arbejde og hænge ud på samme tid?
Vil du gerne have erfaring med at lave videokunst?

Råderum søger en ulønnet praktikant eller frivillig, der har lyst til at arbejde sammen med kunstfotograf Charlotte Haslund-Christensen i forbindelse med en ny filmproduktion til #VærkDinVerden.

Filmen skydes på Superkilen i København i perioden 1. april til 1. juli. med efterfølgende redigeringsarbejde i kunstnerens atelier på Fabrikken for Kunst og Design.

Som praktikant vil du assistere Charlotte Haslund-Christensen i hele forløbet, som i store træk inkluderer sondering af terrænnet, opsøgende arbejde på Superkilen, filme på stedet, organisering af filmmateriale og udskrive interviews.

Derudover:

Kan du lide mennesker

Kan du lide at arbejdeKan du lide at hænge ud

Kan du lide at kede sig

Kan du lide det ukendte

Kan du lide det uventede

Kan du lide orden

Kan du lide kaos

Kan du lide at arbejde med video

Kan du logge eller lære det

Kan du organisere materiale

Kan du udskrive bånd

Kan du lide at lære nyt

Kan du lide kunst

Arbejdet kommer i perioder til at afhænge af vejret og lyset, så det er godt, hvis du kan være fleksibel.
Der er tale om cirka 2-3 dage om ugen. Arbejdet er ulønnet.
Vi forestiller os, at du er studerende på en kunstnerisk uddannelse eller lige færdig, men det er ikke et krav.

Send en motivering til info@raaderum.com senest 1. marts 2018.

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Om Charlotte Haslund-Christensen

Charlotte Haslund-Christensens kunstpraksis er drevet af en interesse for mennesker. Hun er optaget af, hvordan steder, omgivelser, fordomme og kulturer former os, og anvender kameraet som redskab til at afdække og opløse stereotype menneskeforestillinger. Haslund-Christensen arbejder med en undersøgende, antropologisk tilgang til virkeligheden, og med en nysgerrighed efter at blive klogere på mennesket inde bag facaden. Hendes værker tager ofte udgangspunkt i det nære, lokale og hverdagslige, der i hendes værker viser sig at have en større, global relevans og aktualitet. Kendetegnende for Haslund-Christensens praksis er en grundlæggende anderkendelse af, at det enkelte menneske rummer mere end det vi umiddelbart ser og tænker. Hun leger med billedmediernes mulighed for at give plads til de oversete eller ekskluderede historier.  Charlotte Haslund-Christensen (1963) er uddannet fra Fatamorgana i 1996 og ICP International Center of Photography – Documentary and Photojournalism i New York i 1997.

http://www.charlottehaslund.com/

Om Råderum:

Råderum har siden 2008 udvidet og udfordret kunstens konventionelle formater. Vi skaber nye platforme, fællesskaber og rum for og omkring samtidskunsten med fokus på deltagelse og ejerskab. Et vigtigt aspekt i vores arbejde er kunstens potentiale og udfoldelse i forskellige rumlige og sociale kontekster. For at kunne agere bedst muligt i forhold til dette er Råderum en mobil enhed, der kan være til stede i alle former for sammenhænge og geografiske kontekster.

#VærkDinVerden er en landsdækkende kunstudstilling i kampagneformat, der i november 2018
zoomer ind på krydsfeltet mellem kunst, mennesker og hverdagsliv. Intentionen er at
undersøge, hvad kunst gør, når den går i klink med vores fælles hverdagsrum, og bringe kunst i
øjenhøjde med flere. #VærkDinVerden kurateres af Råderum og skabes sammen kunstnerne Lars Arrhenius, Jacob Tækker, Within Walls, Charlotte Haslund-Christensen, Tanja Nellemann Poulsen, Kristoffer Akselbo, Christian Elovara Dinesen, Jens & Morten og designbureauet Urgent.Agency.

There are no comments, so far.

Der er lukket for nye kommentarer.