Åbning af Urban Play, fredag d. 4. maj kl. 15
May 9th, 2012Med et par dråber fra himlen, sand mellem tæerne og en hammer i hånden blev Urban Play åbnet.
De mange fremmødte gæster fik et par bevingede ord med på vejen af Urban Plays kuratorer, Charlotte Bagger Brandt og Bettina Lamm samt Køges borgmester Marie Stærke. Herefter gik hele flokken samlet igennem udstillingen og klatrede på sandbjerget, bankede på bænken, kastede korn og spillede vildt på de ti klaverer. Dagen sluttede på Udsigten, hvor vi havde tændt op i grillen, serverede lokale øl fra Braunstein og kartoffelsalat lavet på Jesper Aabilles mobile køkken. Tak til alle som kiggede forbi, det var skønt at fejre åbningen sammen med jer! Vi ses i Køge resten af sommeren…
Se mere på urbanplay.dk
















